Malou Celina Solberg's Slægtsbog

Gatzwiller-slægten kommer sandsynligvis fra Alsaceområdet i Frankrig og det nordlige tysktalende Schweiz ved grænsen til Tyskland og Schweiz. Alsace tilhørte skiftende Frankrig og Tyskland, i dag en del af Frankrig.

Slægtsnavnet Gatzwiller blev brugt i Køln i starten af 1500-årene, hvor Simon og Sarah Gatzwiller er nævnt. Derudover mener man, at andre Gatzwillerne var franske huguenotter og de blev derfor i 1600-tallet nødt til at flygte fra Frankrig, da Ludvig 14., også kendt som solkongen (le roi de soleil), udstedte Fontainebleu-ediktet, som erklærede protestantismen for ulovlig. Det medførte, at omkring 200-500 tusind huguenotter, deriblandt Gatzwiller-slægten, flygtede til lande som England, Holland, Preussen og Schweiz, hvor særligt Geneve var et fristed.

De fleste nuværende Gatzwillere i Danmark nedstammer fra brødrene Conrad Fr. og Richard Louis Gatzwiller, som indvandrede til Næstved i Danmark i 1857 fra den preussiske by Liegnitz, nuværende Legnica i Polen. Conrad var hattemager og havde butik i Kirkestræde 3 i Næstved. Han havde giftet sig med den tidligere ejers enke. Richard bosatte sig i København. Han var gørtler af profession. Gatzwillerne var gode håndværkere og man kan i dag se Gatzwiller navnet på Københavns Rådhus, da de var med til at lave guld- og messingarbejde på rådhuset.

I dag er Gatzwiller-slægten spredt udover verden og det er derfor meget svært at komme helt til bunds i hvem der levede hvor og hvornår.
Kilde: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi.

Kontakt os

email imageHvis du har spørgsmål eller kommentarer til oplysningerne på dette websted, vær venlig at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.